For at opnå så optimalt et funktionsniveau som muligt efter en skade, operation eller et langvarigt sygdomsforløb er det afgørende, at du kommer i gang med genoptræning. Udover at det får dig hurtigere på fode igen, så er det med til at forebygge, at du får tilbagevendende problemer relateret til din skade.
Hos Charlottehøj Fysioterapi har vi mange års erfaring med genoptræning af et væld af forskellige skader, sygdomme og operationer. Vores klinik har mere end 30 år på bagen, og langt de fleste af vores fysioterapeuter har mere end 10 års erfaring i faget. Vi er altid opdaterede med den nyeste viden indenfor genoptræningsområdet, og vi står klar til at sammensætte et individuelt tilrettelagt genoptræningsforløb til dig.
Uanset om du har fået en kommunal genoptræningsplan, en henvisning fra din praktiserende læge, eller hvis du helt på eget initiativ ønsker genoptræning, kan vi hos Charlottehøj Fysioterapi hjælpe dig.
Vi har en aftale med Aarhus Kommune om at varetage dele af kommunens genoptræning. For dig betyder det, at hvis du får tildelt en kommunal genoptræningsplan fra hospitalet, hvori det fremgår, at du kan vælge en fysioterapeutisk klinik, kan du vederlagsfrit vælge os til at hjælpe dig igennem din genoptræning.
Fakta:
En kommunal genoptræningsplan er et dokument, som fx kan indeholde operationsbeskrivelser og andre vigtige informationer, der er nødvendige for os at være i besiddelse af til genoptræningsforløbet.
Når du skal i gang med et genoptræningsforløb, er det første, der sker, at vi orienterer os i en eventuel genoptræningsplan fra kommunen eller henvisning fra lægen. Ved første konsultation har vi en samtale, og du bliver undersøgt og testet af fysioterapeuten. Hvis du ikke er i stand til at møde op på klinikken, kommer vi gerne hjem til dig og varetager træningen i dit hjem.
Læs mere om hjemmebehandling her.
Efter den første konsultation tilrettelægger fysioterapeuten dit individuelle genoptræningsforløb. Længden af forløbet afhænger af skaden, operationen eller sygdommens omfang – typisk er det to-seks måneder. I langt de fleste tilfælde indeholder forløbet en kombination af hjemmeøvelser og træning i vores genoptræningscenter eller et specifikt hold. Under hele forløbet er du i tæt kontakt med din fysioterapeut, så I kan arbejde sammen om at øge sværhedsgraden af de specifikke øvelser.
Din fysioterapeut er en vigtig samarbejdspartner i forhold til at vurdere, hvornår du kan vende tilbage til arbejdslivet, sport eller andre aktiviteter. Til slut i forløbet laver vi en status, som vi sender til kommunen eller din praktiserende læge.
For at du kan genvinde en optimal funktionsevne, er det helt afgørende, at genoptræningen sættes i gang så hurtigt som muligt. Det er derfor meget vigtigt, at du kontakter os, så snart lægen har givet dig grønt lys til at starte genoptræningen.
Uanset om du har brug for hjælp til håndtering af smerter i din krop, genoptræning efter en operation eller noget helt andet, står fysioterapeuterne her hos Charlottehøj Fysioterapi klar til at hjælpe dig. Vores klinik har mere end 30 år på bagen og langt de fleste fysioterapeuter har mere end 10 års erfaring i at diagnosticere, behandle og træne smertetilstande og skader i hele kroppen. Kontakt Charlottehøj Fysioterapi - Vi står klar til at hjælpe dig.
Tak for at skrive til os.
Vi vender tilbage til dig, så snart som muligt!
Hov, der er vist sket en fejl.
Prøv igen
Der findes parkeringsfaciliteter foran hovedindgangen
Alle rettigheder forbeholdt | Charlottehøj Fysioterapi & Træningscenter